Godt nytår

Skærmbillede 2014-12-21 kl. 22.17.34
 Nu nærmer vi os udgangen af 2014, hvilket betyder endnu en nytårsaften. Vi fejrer årsskiftet nytårsaften og årsskiftet symbolisere en ny begyndelse og nye ønsker for fremtiden, som kommer til udtryk i form af nytårsforsæt. Mange siger, at nytårsforsæt aldrig bliver en realitet, men jeg bliver simpelthen nødt til at tro på, at man kan få en “ny” begyndelse og ønske nyt for fremtiden… for jeg har behov for, at der sker forbedringer og ændringer i mit liv. For mig har 2014 været et år på godt og ondt, både fysisk og psykisk. Måske endda mest ondt – i hvert fald sidste halvdel af året. Mere uddybende ønsker jeg egentligt ikke at være… i hvert fald ikke lige nu. Jeg ved godt, at jeg er beriget med meget godt og positivt i mit liv, men livet vil sommetider stride imod, stille krav og give nedture og udfordringer. Jeg værdsætter alt det gode og positive i mit liv rigtig meget og jeg er så taknemmelig for de mennesker jeg har i mit liv, men jeg må indrømme, at jeg har behov for, at få det helt godt igen, både fysisk og psykisk. Men selvfølgelig har 2014 budt på mange positive og dejlige ting, stunder og oplevelser. Nedenfor kan I læse nogle af dem:
 
 – I april holdte jeg min 25 års fødselsdagsfest, som var en rigitg vellykket og uforglemmelig fest med mine nærmeste.
– I sommers flyttede min kæreste og jeg sammen.
 – Jeg har besluttet, at skifte erhverv. Jeg skal starte på Tandklinikassistentuddannelsen.
 – Det var året, hvor jeg begyndte at løbe. Og hvor jeg fik indgroet en aktiv, sund og varieret livsstil, på nær de seneste måneder. 
– Min kæreste og jeg var i KBH, hvor min kæreste løb sit første marathon og vi så pokalfinale.
– Jeg tog modet til mig og oprettede min blog.
– Jeg har tilbragt tid med min familie, mine veninder og min kæreste <3
 
Tænk, at vi liiiiiige om lidt skriver 2015. Jeg håber inderligt, at 2015 bliver et smukt år. Jeg vil i hvert fald gøre alt, hvad der står i min magt for, at det bliver en realitet. Herfor er mine nytårsforsæt også følgende:
 
– Min livsstil skal (igen) overvejene være aktiv, sund og varieret (som nævnt har jeg de seneste måneder forsømt denne livsstilsform, men jeg har tidligere erfaret, hvor positivt netop denne livsstil påvirker min livskvalitet).
– Jeg vil fortsætte med, at tilbringe tid med mine nærmeste.
– Jeg vil forsøge, at passe på og prioritere mig selv.
– Jeg vil nyde hverdagen og de små glæder.
– Jeg vil arbejde videre med min blog.
– Jeg vil tro på mig selv og arbejde med, at ændre mine tanker.
 
Jeg ønsker jer alle en rigtig god nytårsaften. Pas nu godt på jer selv og hinanden <3

På gensyn jul

Her på bloggen vil jeg afslutte julen med, at vise jer mine julegaver.
IMG_5151
Jeg fik en elektrisk tandbørste af mine svigerforældre. Af min morfar fik jeg en GEFU skræller. Jeg fik en sølvhalskæde af min mors onkel, min mormors bror (sølvhalskæden er til et vedhæng jeg har arvet af min mormor. Vedhænget fik min mor i konfirmationsgave, men hun ville ikke gå med det, da hun syntes, at det var grimt. Min mormor overtog det og jeg mindes, at hun ofte havde det på). Af mine forældre fik jeg penge og to billetter til svømmehallen. Jeg fik også penge af min lillebror. Træningstrøjen og lagkageskeen fik jeg af min kærestes mormor (da min kæreste og jeg for nyligt havde besøg af min kærestes forældre, søskende og mormor jokkede vi med, at jeg havde næsten alt køkken- og serverings udstyr, på nær en lagkageske. Herfor var det både morsomt og sødt at min kærestes mormor havde husket det). Af min veninde Mulle fik jeg en øjenskygge fra Nilens Jord og en læbeskift fra coolcos. Vi har været på julegaver siden folkeskolen. Julegaven fra min veninde Cecilie er, at vi til marts skal se musical på det hemmelige teater. Jeg fik et ur fra SKAGEN af min kæreste. Jeg er vild med det. Og jeg er meget glad og taknemmelig for alle mine julegaver. Det eneste jeg skal have byttet er den elektriske tandbørste, da jeg fik en af min mor i før julegave. Desuden har jeg en julegave til gode, så heldig er jeg.
 
Jeg håber, at I fik nogle rigtig gode julegaver :-)

Nissen var

også rigtig sød og gavmild ved min kæreste og jeg 4. og sidste søndag i advent. Vi fik begge et gavekort til Nordisk Film Biografer. HER kan I se hvilke gaver jeg fik af nissen de andre søndage i advent.
 
Skærmbillede 2015-12-29 kl. 13.48.28
 
Desuden vandt jeg intet på skrabejulekalenderen i år. Jeg har vist kun vundet én gang – og jeg mener, at jeg vandt 50,- Har I nogensinde vundet på skrabejulekalenderen?! Og vandt I i år?! :-)

Bloggen har været meget stille siden juleaften. Jeg har simpelthen ikke haft tid til at blogge, da min kæreste og jeg har været til julefrokoster, både 1. juledag, 2. juledag og den 27. december. Og efter julefrokosten den 27. holdte min kæreste og jeg fest, hvilket resulterede i, at vi havde tømmermænd i går. I dag er jeg i gang med at rydde op og gøre rent efter festen og i samme forbindelse pakker jeg vores julepynt væk. Jeg elsker julen og alt der hører til, men når juledagene er veloverstået kan jeg nærmest ikke få julepynten pakket væk hurtigt nok. Nu nærmer årets sidste dag sig jo også, så vi skal jo så småt begynde at gøre klar til nytårsaften. Senere i dag skal min kæreste og jeg ud at købe ind til nytårsaften.
 
Billeder fra festen:
10897803_10152590002430922_7927154831000177371_n 10882380_10152590184690922_2236824222749326530_n

Juleaften 2014

Jeg er næsten lige kommet hjem fra en dejlig juleaften. Som jeg har nævnt i et tidligere indlæg, skulle vi(mine forældre, min lillebror og jeg) for første gang holde juleaften hos min morfar. Han bor på plejehjem og han er de seneste år blevet en træt og medtaget gammel mand. Men han er stadig ligeså fantastisk, hjertevarm, humoristisk og taknemmelig som han altid har været. Han har sine gode og sine mindre gode dage… i dag var heldigvis en rigtig god dag. Men vi havde alligevel ikke regnet med, at han kunne holde ud til kl. ca. 21:30.. slet ikke, når man tænker på, at han plejer at komme i seng omkring kl. 19. Men vi har virkelig haft en hyggelig, sjov, mindeværdig og dejlig aften, så tiden fløj bare af sted. Jeg tror, at det var den helt rigtige beslutning, at holde juleaften hos min morfar. Det var stille, nærværende og intimt og det betød meget, at han var i trygge og vante omgivelser.
967941_10152582698755922_1811591779_n 10822475_10152582698125922_1373901349_n 10863586_10152582697890922_1836952466_n
Mor danser med morfar, imens vi synger “Nu det jul igen” hehe..
10888030_10152582697555922_368548365_n
 Jeg håber, at I har haft en ligeså dejlig juleaften som jeg <3