Jeg har besluttet...

Julestjernens dag

Vidste I, at julestjernen har sin helt egen dag?! Jeg vidste det ikke før jeg hørte det i radioen i går. Som jeg har nævnt før, så elsker jeg julestjernen. Den hører julen til også minder den mig om min mor og mormor. Jeg har undersøgt, hvorfor julestjernen har sin helt egen dag:
 
Julestjernen kommer oprindeligt fra Mexico, hvor den vokser vildt og kan blive 4-5 meter høj. Opdageren af julestjernen var John Poinsett. Han var ambassadør for USA og i 1828 var han i Mexico. John Poinsett tog julestjernen med hjem til USA og amerikanerne kaldte den Poinsettia, hvorfor den også den dag i dag kaldes for Poinsettia på de fleste sprog. 
 
John Poinsett døde den 12. december 1851 og til ære for opdageren fejrer man julestjernen på hans dødsdag.
På julestjernenes dag giver man hinanden julestjerner. Mest i USA, men traditionen har efterhånden spredt sig til Europa. At få en julestjerne som gave betyder et ønske om fred og harmoni i juletiden. Julestjernen overrækkes som tak eller som et tegn på, at man vil blive tilgivet for noget der er sket i året der er gået.
 
Julestjernen er indenfor det seneste århundrede blevet den mest populære juleblomst vi har. Den findes i forskellige størrelser og farver. Julestjernen findes i den klassiske røde, som er den mest populære, men den findes også i rosa, lime, hvid og cremefarvet.
 
Hvordan skal julestjernen passes?
– Da julestjernen stammer fra Mexico, er den følsom overfor kulde og træk og den tåler derved ikke vinterens lave udendørstemperatur. Temperaturen må ikke være under 15 grader.
– Den foretrækker en lys placering i boligen og den tåler direkte sol.
– Jorden skal holdes fugtig og den må gerne vandes med lunkent vand.
 
Skærmbillede 2014-12-12 kl. 10.43.21

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg har besluttet...